Debatindlæg: Frihed er også, at alle kan komme ind i huset

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten 10. maj 2017

Af Anette Laigaard, formand for Det Centrale Handicapråd

Transport-, bygnings og boligminister, Ole Birk Olesen, vil ophæve kravet om niveaufri adgang til nybyggede parcelhuse – og dermed gøre livet langt mere besværligt og isoleret for mennesker med handicap, der ikke vil kunne komme ind i disse huse. Han fremfører sine argumenter i debatindlægget ’Vi skal have frihed i nybyggeri’ i JP 1/5.

Som formand for Det Centrale Handicapråd må jeg udtrykke min store bekymring for beslutningen. Jeg har forståelse for, at den enkelte boligejer skal have frihed til at bygge sit drømmehus. Men samtidig synes jeg, det er vigtigt, at vi skaber et samfund, hvor flest muligt kan deltage – og det gør vi ikke ved at bygge huse, som en stor gruppe mennesker ikke kan komme ind i. Jeg mener endda, at det strider imod FN’s handicapkonvention, som siger, vi skal skabe et samfund, der er mest muligt tilgængeligt.

De 13.500 kroner, det vil koste kommende boligejere i merudgifter at bygge et hus, som alle kan komme ind i, må siges at være småtingsafdelingen, når man først har sat et byggeprojekt i værk. Desuden er der i forvejen et hav af andre byggekrav, som boligejere skal leve op til, så hvorfor lige fjerne kravet om niveaufri adgang?

I mine øjne er det nuværende krav en langsigtet og omkostningseffektiv måde at skabe tilgængelighed på og tage hånd om problemerne, inden de opstår. For det er billigere at bygge tilgængeligt fra start frem for at skulle bygge om senere - og det vil blive tilfældet for mange. Blot syv procent fødes med deres handicap, mens resten får det senere i livet. Ministeren taler meget om frihed, men er det ikke også netop frihed, at alle kan komme ind i huset, og at man kan invitere fætter Lars med til fødselsdag, selvom han er kommet ud for en ulykke og nu sidder i kørestol?

Ole Birk Olesen henviser til, at man kan få betalt omkostningerne for de nødvendige tilpasninger i huset, hvis man senere får et handicap. Det er rigtigt. Men jeg frygter, at det vil resultere i en masse bureaukrati i kommunerne, da det er dem, der kommer til at stå for sagsbehandling af og tilskud til byggesagerne. Desuden løser tilskuddet til ombygning af eget hus kun en brøkdel af problemet, for mennesker med handicap vil stadig ikke kunne besøge venner og familie, hvis huse ikke er tilgængelige.

Hvis regeringen for alvor mener, at vi skal have et inkluderende samfund, så nytter det ikke at bygge det op omkring særlige kompensationsordninger – det gælder om at fjerne barriererne helt. Derfor godtager jeg heller ikke på ministerens argument for, at det er lige meget med niveaufri adgang til hjemmet, fordi der ikke er et krav til, at selve indgangsvejen til huset skal være tilgængelig. Men helt ærligt, hvorfor gå efter laveste fællesnævner? Lad os i stedet være ambitiøse og stræbe efter helt at fjerne de barrierer, der måtte være hele vejen hen til og ind i huset. Det vil komme både mennesker med handicap, ældre og børnefamilier til gode.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg påpege det modstridende i, at regeringen på den ene side – med stor ros og opbakning fra handicapverdenen – arbejder for at indføre et generelt forbud mod diskrimination, mens transport-, bygnings- og boligministeren samtidig ønsker at sløjfe kravene om tilgængelighed for nybyggede parcelhuse. Det vil både koste samfundet og begrænse mennesker med handicaps muligheder for at deltage i aktiviteter uden for deres hjem. Jeg håber derfor, at Ole Birk Olesen har læst det brev, som jeg har sendt ham, hvor jeg understreger konsekvenserne af at lempe på kravene til tilgængelighed ved nybyggede huse. Hvorfor skabe problemer ved at ændre på noget, der fungerer fint, som det er? 

Onsdag, 17 maj, 2017