Ny formand bliver Dan Boyter

Det bliver erhvervsmanden Dan Boyter, der fra 1. januar 2018 skal stå i spidsen for Det Centrale Handicapråd.

Social- og Børneminister Mai Mercado har netop udpeget Dan Boyter som ny formand for Det Centrale Handicapråd. Dan Boyter har været direktør for virksomheden Pressalit A/S, der laver hjælpemidler til mennesker med handicap. Den kommende formand sidder desuden i en række bestyrelser inden for det sociale og kulturelle område og kommer derfor til rådet med både solid ledelseserfaring og stor viden om social- og handicapområdet.

Vi glæder os til samarbejdet med Dan Boyter!

 

Læs pressemeddelelse fra Børne- og Socialministeriet her:
http://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2017/nov/dan-boyter-bliv...

Torsdag, 16 november, 2017