3. Resume for alle

1. Forord

Her kan du læse om Det Centrale Handicapråd. Formanden for rådet, Tue Byskov Bøtkjær, har skrevet et forord om året, der gik. Socialminister Annette Vilhelmsen har også skrevet et forord.

2. Resume for alle

Her fortæller vi kort om, hvad årsberetningen indeholder og hvad vi arbejder med, så alle kan forstå det. 

3. Om Det Centrale Handicapråd

Det Centrale Handicapråd skal give gode råd til regeringen, Folketinget og andre om emner, som kan være vigtige for mennesker med handicap. Her kan du læse mere om os.

4. Bidrag til regeringens handlingsplan

Regeringen laver en samlet plan for handicapområdet. Vi er kommet med mange forslag til, hvad handlingsplanen skal indeholde. Det vigtigste er, at mennesker med handicap skal være med i samfundet og bestemme over deres eget liv. Her er nogle af vores forslag: Flere unge med handicap skal have en ungdomsuddannelse. Det skal der være mål for. Når man bygger huse, skal alle kunne bruge dem. Hjemmesider skal også kunne bruges af alle. Mange mennesker med handicap bor stadig på institutioner, langt fra resten af samfundet. Vi har bestemt, at det ikke skal være sådan, for mange år siden. Vi vil gerne se den beslutning blive til virkelighed. Vi skal finde ud af, hvordan vi bruger pengene på handicapområdet bedst. Vi mener, at vi skal hjælpe mennesker med handicap til at kunne flere ting selv. Så koster det heller ikke penge at hjælpe dem med de ting.

5. Medborgerskab

Medborgerskab betyder, at borgerne får indflydelse på deres eget liv Vi har spurgt mennesker med handicap om deres medborgerskab. Vi har spurgt dem, om de bliver inddraget i deres egne sager i kommunen. Vi har også spurgt, om de tror, kommunerne gør det, de skal. Mange svarer desværre, at de ikke har indflydelse. De har heller ikke tillid til, at kommunen gør det rigtige. Vi har holdt en konference for at få ideer til, hvordan mennesker med handicap kan få mere indflydelse. Vi har også holdt møder for borgere flere steder i landet. Her hørte vi om deres oplevelser. Vi fik gode råd til vores arbejde.

6. Stemmeret og stemmeafgivelse

Demokratiet bygger på, at alle kan stemme ved valg. Det kan være svært for nogle mennesker med handicap. Hvis man ikke kan stemme selv, kan man få hjælp på valgstedet. Man kan selv udpege en hjælper, men det kræver, at en valgtilforordnet er til stede. En valgtilforordnet er en person der arbejder på valgstedet og sørger for, at der ikke er nogen der for eksempel stemmer to gange. Vi arbejder for, at alle skal kunne stemme hemmeligt, uden at skulle fortælle andre, hvem man stemmer på. Hvis man har fået en værge, kan man miste sin stemmeret. Vi arbejder for, at man ikke kan miste stemmeretten.

7. Brugerindflydelse

Det er vigtigt for alle mennesker at bestemme over deres eget liv. Brugerindflydelse er, når man selv bestemmer eller bliver spurgt om ting, der påvirker ens liv. Vi arbejder for, at der bliver mere brugerindflydelse. Derfor har vi lavet et charter for brugerindflydelse. Chartret er et papir med forslag til, hvordan du kan få indflydelse. For eksempel hvordan du kommer med i behandlingen af din sag. Vi vil prøve at få politikere og andre der træffer beslutninger, der påvirker livet for mennesker med handicap, til at bruge forslagene i chartret.

8. Borgerens retsstilling

Retssikkerhed er, når borgerne får de rettigheder, som loven siger de skal have. Det er vigtigt for alle. Nogle mennesker med handicap har ikke tillid til, at kommunen behandler deres sag korrekt. Det viser vores undersøgelse om medborgerskab. Vi vil gerne være med til at gøre retssikkerheden bedre. Derfor holder vi møder med kommuner og fagfolk, der arbejder med retssikkerhed. På møderne laver vi anbefalinger til, hvordan retssikkerheden kan blive bedre.

9. Inklusion i folkeskolen

Folketinget og regeringen har bestemt, at flere børn med handicap skal gå i skole med børn uden handicap. Det hedder inklusion. Det synes vi er en god ide. Det er vigtigt at gøre det på en god måde, så det er godt for alle at gå i skole. I efteråret 2013 gør vi en indsats sammen med foreningen Skole og Forældre. Vi vil gerne hjælpe skolebestyrelserne med inklusion. Vi vil også gerne vise alle forældre, at det er vigtigt, at de bakker op.

10. Handicap i medierne

Vi har undersøgt, hvor meget mennesker med handicap vises i tv-nyhederne på Danmarks Radio. Undersøgelsen viser, at mennesker med handicap næsten ikke er med. Når mennesker med handicap ikke er på tv, så tror mange, at mennesker med handicap ikke kan være med i samfundet. Derfor arbejder vi for, at mennesker med handicap kommer mere med i medierne. Vi holder møder med journalister om vores undersøgelse. Her kommer vi med forslag til, hvad de kan gøre.

11. Teknologi, velfærd og digitalisering

Regeringen ønsker, at kontakten mellem borgerne og det offentlige skal digitaliseres. Digitalisering betyder for eksempel, at man kontakter kommunen gennem en computer. Det betyder også, at man udfylder blanketter på computeren og ikke hos sagsbehandleren. Vi arbejder for, at mennesker med handicap kan bruge de digitale muligheder fuldt ud. Det gør vi ved at arbejde sammen med politikere og myndigheder, som har med digitalisering at gøre.

12. Diskrimination

Vi har talt om, hvordan man kan bekæmpe diskrimination af mennesker med handicap i Danmark. Diskrimination betyder, at man bliver behandlet ringere end andre af en bestemt grund. Det kan være, hvis man har et handicap, eller hvis man har en bestemt religion. Vi opfordrer regeringen til at undersøge, om mennesker med handicap bliver diskrimineret i Danmark.

13. Hvad har vi ellers gjort

Socialstyrelsen har lavet kampagnen ”Det er ikke et handicap”. Kampagnen viser befolkningen, at mennesker med handicap også kan bidrage til samfundet. Vi sidder i styregruppen for kampagnen. Her kommer vi med gode råd til kampagnen. Vi har også været med i en arbejdsgruppe om mennesker med handicap, som kun kan kommunikere når de bruger hjælpemidler. De får tit problemer, hvis folk omkring dem ikke ved, hvordan man kommunikerer med dem. Arbejdsgruppen er kommet med gode råd til, hvordan det bliver bedre. Mange børn og voksne har været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i deres liv. For eksempel på børnehjem eller institutioner. En gruppe skal undersøge nærmere, hvad der er foregået. Gruppen hedder ”Anbragt i historien”. Vi sidder i følgegruppen for projektet. Her bidrager vi med vores viden til projektet. Rådets formand har overværet De Paralympiske Lege i London i 2012. Her dyster sportsfolk med handicap om sportsmedaljer ligesom ved de Olympiske Lege.

14. Hvordan arbejder Det Centrale Handicapråd

Vi arbejder for, at medierne skriver om ting, der har betydning for mennesker med handicap. Vi kommer også selv med historier eller debatindlæg om forholdene for mennesker med handicap. Fra august 2012 til juli 2013 var vi i medierne 157 gange. Vi lægger nyheder på vores hjemmeside om det, vi arbejder med. Vores formand Tue Byskov Bøtkjær har en blog på vores hjemmeside. Her kan du læse om hans holdninger. Læs formandens blog her.

Du kan høre mere om vores arbejde i vores nyhedsbrev. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Vi er på Facebook. Du kan finde os på www.facebook.dk/detcentralehandicapraad. Vi er også på Twitter. Du kan finde os på @medborger.

15. Inspiration og samarbejde

Det er vigtigt at vide, hvordan mennesker med handicap oplever verden. Derfor har vi holdt møder for borgerne flere steder i landet. Her hørte vi om de udfordringer, de oplever. Vi har også holdt forskellige møder om, hvordan man kan skabe bedre forhold for mennesker med handicap.

Foto af Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer

Stig Langvad
Indstillet af Danske Handicaporganisationer
Næstformand i Det Centrale Handicapråd

"Et mere inkluderende samfund er en af forudsætningerne for, at mennesker med handicap kan deltage i samfundslivet, og derfor skal Det Centrale Handicapråd vedholdende arbejde for at skabe synlighed i forhold de ressourcer og potentialer, som mennesker med handicap har. For der er langt endnu, før man kan sige, at alle personer med handicap har lige muligheder for deltagelse i samfundslivet." 

Læs mere om Stig Langvads arbejde i rådet