6. Stemmeret og stemmeafgivelse

Vi arbejder for, at mennesker med handicap får bedre adgang til at stemme. Derfor har vi arbejdet for e-valg og for tilgængeligt materiale og bedre formidling af demokratiet til mennesker med udviklingshæmning og til læsesvage. 

Deltagelsen i folkeafstemninger er en af de grundsten, som vores demokrati bygger på.

Stemmeretten er løbende udbredt til flere og flere. Men der er en beklagelig undtagelse: Er man blevet umyndiggjort eller har mistet sin retlige handleevne, mister man også retten til at afgive stemme. Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at det er i strid med FN’s Handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at fratage en person stemmeretten med den begrundelse, at vedkommende har fået begrænset sin retlige handleevne ved at være sat under værgemål. Den samme vurdering er fremført af FN’s Handicapkomite. DCH’s formand Tue Byskov Bøtkjær har ved flere lejligheder påpeget det problematiske i, at man som en selvfølge fratages stemmeretten, når man umyndiggøres efter reglerne i værgemålslovens paragraf 6.

Billede af valgkort.

For at afgive sin stemme, skal man kunne læse og forstå stemmesedlen og selv kunne sætte krydset. Hvis det ikke er muligt, kan man selv vælge en hjælper, der sætter krydset for en. Men det kræver også, at der er en valgtilforordnet i stemmeboksen, som overvåger at alt går rigtigt til. Det betyder, at man inde i stemmeboksen skal sige højt hvilken kandidat eller parti, man vil stemme på. Selvom det ikke bør gå ud over valghemmeligheden, vil mange have den oplevelse, at stemmeafgivelsen ikke er helt så hemmelig, når man over for den valgtilforordnede skal give udtryk for, hvem man vil stemme på, og der er også en reel risiko for, at folk uden for stemmeboksen kan høre det.

I Det Centrale Handicapråd arbejder vi for, at den formelle og reelle adgang til at stemme bliver styrket for mennesker med handicap. Derfor har vi interesseret fulgt og deltaget i debatten om forsøg med e-valg, det vil sige brug af ny teknologi i valglokalet til afgivelse og optælling af stemmer. For nogle mennesker med handicap har stadig forskellige udfordringer ved at deltage i folkeafstemninger. Socialstyrelsen anslår således, at omkring 4.000 blinde eller stærkt svagsynede personer, der har svært ved at sætte deres kryds på papirstemmesedlen, formentlig vil kunne afgive stemme uden hjælp fra andre ved e-valg. Det samme
gælder mellem 20.000 og 22.000 personer med bevægelseshandicap.. 

Kvinde bruger mobiltelefon.DCH mener, at e-valg skal være for alle - på lige vilkår.

Vi har fremført vores synspunkter på møder med eksperter og politikere, blandt andet Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager, som stod bag et forslag om forsøg med e-valg, som dog ikke kunne samle flertal.

På en høring om forsøg med e-valg, arrangeret af Folketingets kommunaludvalg, præsenterede vores formand de problemstillinger og perspektiver der er ved den nuværende måde at afgive stemme på, og de muligheder, der åbnes op ved at indføre digitale afstemningsmuligheder. Budskabet var, at det er ikke værdigt at skulle igennem en særlig procedure, bare fordi man har et handicap. Med de teknologiske muligheder, der findes i dag, kan vi udforme valghandlingen, så den tilgodeser alle vælgere.

Folketingets Kommunaludvalg er positive overfor, at der skal ske forbedringer i forhold til personer med handicaps muligheder for at deltage i demokratiet. Det fremgår af en beretning fra udvalget. Det fremgår også, at man er positiv over for at se på de teknologiske muligheder for at forbedre personer med handicaps selvstændige deltagelse i valghandlingen. I beretningen opfordres kommunernes til at sikre tilgængeligheden til afstemningssteder, og de politiske partier opfordres til at få udformet tilgængeligt valgmateriale, hjemmesider og tilgængelighed i forhold til at afholde vælgermøder. Vi forfølger de spor, som udvalget har lagt ud, blandt andet om udvikling af teknologiske hjælpemidler.

Alfabetet i udklip.

Nogle borgere kan have svært ved at læse eller forstå både valgmaterialet og selve stemmesedlen. Det gør sig blandt andet gældende for en del borgere med udviklingshæmning, som der findes cirka 30.000 i Danmark ifølge et skøn fra Landsforeningen LEV. Her kunne fotos af kandidaterne eller partiernes logoer
på stemmesedlerne være en hjælp, hvilket ikke er en mulighed i dag. Men stemmeafgivelsen kræver også en viden om, hvad de politiske partier står for. Derfor har vi skrevet til de politiske partier med en opfordring til at udarbejde letforståeligt og tilgængeligt materiale om partiernes mærkesager. Vi har også henvist til vores hjemmeside ’Demokrati for alle - sådan gør du’, hvor vi har samlet links om, hvordan man udarbejder letlæst og tilgængeligt materiale.

I et fælles indlæg i pressen har Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund, Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV og Tue Byskov Bøtkjær opfordret ikke blot partierne og kandidaterne til at skrive deres mærkesager på letlæst dansk. De påpegede også pressens rolle i at sikre, at så mange som muligt forstår, hvad der debatteres og selv får mulighed for at deltage i debatterne.

 

 

Handicapkonventionen og tilgængelighed

 FN’s handicapkonvention, artikel 29, forpligter deltagerlandene til at sikre, at personer med handicap kan deltage i det politiske og offentlige liv, blandt andet ved […] at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelig og lette at forstå og anvende

 

 

Mennesker med udviklingshæmning og valg

 70 procent af danskerne synes, at der bør udarbejdes valgmateriale til mennesker med udviklingshæmning, der gør det muligt at stemme på et oplyst grundlag.

Kilde: TNS Gallup for LEV, 2011.

 

Foto af Jorun Bech, Regionsmedlem, Region Sjælland

Jorun Bech
Regionsmedlem, Region Sjælland
Indstillet af Danske Regioner

"Jeg håber, at rådet drøfter og kommer med forslag til løsninger på de mange udfordringer og problemer, det giver at være handicappet. Det Centrale Handicapråd skal være med til at sætte dagsorden i disse vigtige spørgsmål.."

Læs mere om Jorun Bechs arbejde i rådet