Flere i job er en gevinst

En plads på arbejdsmarkedet er en afgørende faktor, hvis mennesker med handicap skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Her i rådet er vi ikke i tvivl om, at det kan betale sig at give mennesker med handicap en plads på arbejdsmarkedet. Men vi har manglet tørre tal på, hvor god en forretning det egentlig er. Derfor lavede vi i samarbejde med COWI rapporten ’Samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med handicap’.

Én procent i job over ti år giver 10 milliarder kroner
Rapporten, som blev offentliggjort i juni 2014, slår fast, at det er en god investering, at personer med handicap kommer i job. Den samfundsøkonomiske gevinst er 10 milliarder kroner, hvis blot én procent af danskerne med et handicap i den arbejdsdygtige alder (svarende til 6.000 personer) kommer i arbejde eller fastholdes i beskæftigelse over de næste 10 år frem for at modtage førtidspension. Og vi kan tjene 3,3 milliarder kroner ekstra, hvis yderligere én procent kommer i fleksjob inden for samme periode. Når alt kommer til alt, så er gevinsterne ved at få personer med handicap i job så store, at der er rum til at bruge op til 270.000 kroner om året på, at en person med handicap kan komme i ordinært job frem for førtidspension, uden det samlet set fører til underskud på de offentlige budgetter.

Vi er glade for, at vi med rapporten nu har tal, der bekræfter gevinsten i, at mennesker med handicap kommer i arbejde. Det giver os endnu mere motivation til fortsat at kæmpe for et mere rummeligt arbejdsmarked. Vi har sendt COWI-rapporten til samtlige kommunale beskæftigelsesråd. Flere af rådene har meldt tilbage, at rapporten er et nyttigt redskab, som understøtter deres arbejde.

Hvis blot 1 procent flere mennesker med handicap kommer i arbejde over de næste 10 år, opnår vi en samfundsøkonomisk gevinst.  Gevinsten er 10,1 milliarder kroner ved ordinære job. Gevinsten er 3,3 milliarder kroner ved fleksjob.

Forskning bør bidrage til løsninger
Men ikke nok med, at vi nu ved, det kan betale sig, at mennesker med handicap kommer i arbejde. Vi er også kommet tættere på, hvad barriererne kan være, og hvordan man kan gribe dem an. I løbet af de seneste år er der lavet flere større forskningsprojekter inden for området. Blandt andet viser forskeren Finn Amby i sin ph.d.-afhandling, at personer med handicap ofte falder mellem to stole. Enten bliver de set som stærke, fuldt arbejdsdygtige personer, eller også bliver de vurderet til at være en svag gruppe, der skal have hjælp, som ikke hører hjemme på det ordinære arbejdsmarked. Dertil kommer, at over halvdelen af de 331 personaleansvarlige, som indgik i Ambys undersøgelse, svarer, at de vurderer mulighederne for at ansætte en person med handicap for begrænsede eller meget begrænsede. Ved ledige med anden etnisk baggrund er tallet kun 16 procent og 9 procent i forhold til de ledige over 50 år.

En anden udfordring for mange personer med handicap er deres møde med jobcentret. En undersøgelse fra PTU (Landsforeningen Af Polio Trafik Og Ulykkesskadede) viser, at to tredjedele af de jobsøgende personer med handicap har oplevelsen af, at jobcentrene ikke ved nok om deres jobmuligheder.  Og så er der usikkerheden for det ukendte. Et forskningsprojekt af sociologen Nanna Mik-Meyer afdækker de betænkeligheder og den berøringsangst, som mennesker med handicap møder ude på arbejdspladserne. Mik-Meyers fokus er, hvordan personer med spastiske lammelser ser sig selv, og hvordan de opfattes af deres ledere og kolleger. Her bliver det ganske tydeligt, at mange føler sig usikre i forhold til, hvordan de skal agere over for en kollega med et handicap.

De nævnte undersøgelser og flere andre peger på, at både systemet, uvidenheden og berøringsangsten spiller ind, når mennesker med handicap er på jagt efter et job. Det er et skridt i den rigtige retning, at vi nu både har en klar idé om det økonomiske incitament i at skaffe job til personer med handicap, og samtidig ved vi også, hvor vi skal sætte ind for at flere mennesker med handicap bliver en del af arbejdsmarkedet – til glæde for både den enkelte og samfundet.

Genvinsten for de offentlige budgetter er så stor, at det årligt kan betale sig at bruge: 270.000 kroner på, at en person kommer i ordinært job frem for førtidspension og 70.000 kroner på, at en person kommer i fleksjob frem for førtidspension.

Møder med minister og ordførere
I rådet gør vi en stor indsats for, at beslutningstagere og fagfolk kender den seneste viden på området og får øjnene op for, at det kan betale sig at investere i job til mennesker med handicap. Formanden har ved flere lejligheder mødtes med beskæftigelsesministeren og understreget behovet for at finde løsninger, der inkluderer alle. Rådet har også henvendt sig til Carsten Koch, som mødtes med formanden i november i år. Desuden har vi sendt COWI-rapporten samt en litteraturliste med undersøgelser om handicap og beskæftigelse til alle arbejdsmarkedsordførerne på Christiansborg, og formanden har efterfølgende holdt møder med flere af ordførerne. 

 

Læs mere:
Rapporten om de samfundsøkonomiske gevinster ved, at personer med handicap kommer på arbejdsmarkedet, blev lanceret til Folkemødet på Bornholm, hvor der var massiv interesse for de opmuntrende tal.
Her kan du høre rådets formand, Tue Byskov Bøtkjær, fortælle om rapporten i TV2 News. 

Her kan du læse hele rapporten: ’Samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med handicap’. 

Her kan du downloade en litteraturliste med undersøgelser om handicap og beskæftigelse.