Handicap i medierne

Mennesker med synligt handicap udgør 0,47 procent i DR's nyhedsudsendelser.

TV, radio, aviser, magasiner, blogs og andre medier har stor betydning for, hvordan vi ser verden. Man kan for eksempel nemt få det indtryk, at alle i samfundet er mennesker med fuld funktionsevne, når det stort set altid er det billede, der møder os, når vi tænder for fjernsynet. Derfor er det vigtigt, at medierne afspejler samfundets mangfoldighed - og der er endnu et stykke vej, når det gælder repræsentationen af mennesker med handicap.

I 2013 lavede vi en undersøgelse, der viser, at mennesker med et synligt handicap kun fylder 0,47 procent i nyhedsudsendelserne hos DR. Når det sker, er det næsten altid i en stereotyp fremstilling og for at illustrere et bestemt problem – typisk på handicapområdet. Og i en interviewundersøgelse, som Socialstyrelsen lavede sidste år, svarer cirka hver anden, at de er enige eller delvis enige i, at mennesker med fysisk eller psykisk handicap i pressen bliver fremstillet som nogen, det er synd for. Mediernes manglende og ofte stereotype fremstilling er med til at skabe et ensidigt billede af virkeligheden og holde liv i de fordomme, der hersker over for personer med handicap.

 

Hvor er handicap i medierne?
I Det Centrale Handicapråd har vi over en længere periode arbejdet for et mangfoldigt mediebillede, som også inkluderer mennesker med handicap. I november 2013 havde rådets formand, Tue Byskov Bøtkjær, et debatindlæg i fagbladet Journalisten, hvor han roste danske medier og journalister for den bevægelse, der er sket i forhold til etniske og seksuelle minoriteter i medierne: 

Etniske og seksuelle minoriteter er efterhånden selvfølgelige i medierne – også uden at det handler om etnicitet eller seksualitet. Det er den bevægelse, jeg gerne vil se for mennesker med handicap.”

 

Studievært til Paralympiske Lege
Da de Paralympiske Lege blev afholdt i London i 2012, satte engelske Channel 4 alle sejl til. Blandt andet uddannede de en stribe personer med handicap til studieværter og reportere, der kunne være med til at dække legene. Det blev en stor succes. En undersøgelse viser, at omkring 70 procent af briterne mener, at holdningerne til mennesker med handicap er blevet mere positive efter de Paralympiske Lege.

Vi har haft løbende kontakt til DR Sporten, der på vores opfordring har ladet sig inspirere af Channel 4. Og i foråret startede jagten på at finde en reporter eller studievært med handicap til det hold af journalister, der skal dække de kommende Paralympiske Lege i Rio i 2016. Der var overvældende interesse for opgaven, og hele 45 håbefulde kandidater sendte en ansøgning. DR udvalgte en lille håndfuld af de mest lovende talenter, som blev inviteret til en mini-casting i juni.

”Vi vil gerne sende et signal om, at handicappede kan være værter og reportere på fuldstændigt samme professionelle niveau som ikke-handicappede,” udtalte DR Sportens chef, Jacob Kwon, i forbindelse med castingen. Udover at slå hårdt på det faglige niveau, fremhævede han, at en reporter med handicap kan have en indsigt, som det vil være oplagt at drage nytte af i forbindelse med dækningen af de Paralympiske Lege. 

 

Casting til jobbet som studievært til de Paralympiske Lege 2016.

Der var mange kvalificerede til castingen i DR-byen , da der skulle findes en studievært til de Paralympiske Lege i 2016.

 

’Usynlig syg’ og medieforlig er skridt i den rigtige retning
En enkelt reporter revolutionerer ikke hele sendefladen, men der er tegn på, at udviklingen set i et bredere perspektiv går i den rigtige retning. I løbet af året har der været flere eksempler på, hvordan mennesker med handicap er blevet mere synlige i mediebilledet. Det gælder eksempelvis DR’s kampagne ’Usynlig syg’ om mennesker med psykisk sygdom, hvor en række programmer som ’Sådan er det skøre sind’ og ’Gal eller normal til jobsamtale’ gav indsigt i, hvordan livet er med en psykisk sygdom som følgesvend. Programmerne blev formidlet i øjenhøjde og kendte og ukendte danskere kom til orde. Tue Byskov Bøtkjær roste DR’s initiativ, fordi det er med til at nedbryde de mange fordomme, der findes om psykiske handicap:

”Der kan være mange gode ringe i vandet, når man angriber fordomme med indsigt. Men de kommer først, når nogen tør kaste stenen. Det gjorde DR.”

På det politiske plan er der også kommet mere fokus på mediernes rolle. Det drejer sig ikke blot om, hvem der bliver vist og citeret i medierne, men også om hvem der har adgang til det indhold, som journalister og mediefolk dagligt producerer. For med handicap som nedsat synsevne, hørehæmning eller kognitive udfordringer, kan det være svært at følge nyhedsstrømmen og informationsflowet. Disse betragtninger var med, da politikerne i juni 2014 indgik et nyt medieforlig. Her lyder et af punkterne: ”Både DR og TV 2 skal styrke det eksisterende tilbud i forhold til syns-og hørehæmmede. Det skal bl.a. ske ved tekstning og tegnsprogstolkning af alle valg og ikke som hidtil kun af valg til Folketinget.”    

 

Her kan du læse mere om vores arbejde med temaet: Handicap i medierne.