Inklusion

I maj 2016 kom anbefalingerne til bedre inklusion fra den ekspertgruppe, som den daværende regering havde nedsat til at lave et eftersyn på inklusionsområdet.

Fokus på udvikling og trivsel

Ekspertgruppen anbefaler blandt andet at øge fokus på alle elevers faglige udvikling og trivsel og se væk fra målet om, at 96 procent af alle børn skal være del af den almindelige undervisning. Eksperterne understreger, at sprogbrugen omkring ’inklusion’ er uhensigtsmæssig, i stedet bør fokus være på inkluderende læringsmiljøer for alle elever. Eksperterne anbefaler også større synlighed omkring prioriteringer og ressourceforbrug.

Husk handicapperspektivet

Rådet er enig i ekspertgruppens anbefalinger, men understreger behovet for, at handicapperspektivet kommer med i den styregruppe, som skal arbejde med anbefalingerne.

Det er især vigtigt, at de børn, som har særlige udfordringer, bliver fulgt tæt. Det vil nemlig give indsigt i, hvorfor det går galt for nogle grupper. Samtidig er det også vigtigt at fastholde opmærksomheden på specialtilbuddene.

Læs inklusionseftersyn-rapporten her hos Undervisningsministeriet.

Læs formandens blogindlæg om inklusionsanbefalingerne her.

Faktaboks:

------------------------------

Flere rådsmedlemmer har siddet i den referencegruppe, der er knyttet til ekspertgruppen. Det gælder professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Susan Tetler, formand for Danske handicaporganisationer Thorkild Olesen, direktør i Spastikerforeningen Mogens Wiederholt og formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup.

------------------------------

Det går den rigtige vej

Set i det store perspektiv går det den rigtige vej med inklusionen. Det viser to inklusionspanel-rapporter, som udkom i november 2016. Rapporterne handler om folkeskolernes arbejde med inklusion fra 2014-2016 med særligt fokus på de elever, der er kommet tilbage til folkeskolen efter at have været i et specialtilbud.

Blandt de positive konklusioner er, at de klasser, der har fået nye kammerater fra specialtilbuddene, trives lige så godt som andre klasser. De elever, der er kommet tilbage i almenskolen, er blevet markant bedre til matematik. Og der er tendenser til, at de elever, der er kommet tilbage til folkeskolen har fået bedre relationer til deres lærere.

Konklusionerne viser, at folkeskolen giver plads til, at elever med særlige behov trives og udvikler deres potentiale. Der er dog stadig udfordringer med lavere deltagelsesniveau blandt elever med særlige behov, og der mangler også tydelig undervisningsdifferentiering.

Læs inklusionspanel-rapporterne på dette link.

Skolernes Motionsdag – nu også med parasport

Rådet har arbejdet på at få handicapperspektivet med i Skolernes Motionsdag sammen med Parasport Danmark og Dansk Skoleidræt. Skolernes motionsdag løber traditionen tro af stablen fredag inden skolernes efterårsferie. Rådet mener, at dagen er en oplagt mulighed for at få alle med i fællesskabet og har derfor inspireret skolerne til at lave inkluderende aktiviteter og para-sportsgrene som eksempelvis blindefodbold under overskriften ’Inklusion i fokus’. Flere skoler havde handicapaktiviteter på programmet til Skolernes Motionsdag 2016, og det bliver forhåbentlig endnu flere næste år. 

Læs om Inklusion i fokus’ på skolernes motionsdags hjemmeside.

’Uddannelsesdebatten 2016 – et folkemøde om uddannelse’

I september 2016 blev ’Uddannelsesdebatten 2016 – et folkemøde om uddannelse’ afholdt i Lemvig og årets tema var: ”Hvordan vi får alle med?” Det Centrale Handicapråd stod for en workshop om de barrierer og udviklingsmuligheder, som studerende med handicap har, og pointerede, at det ikke nødvendigvis behøver at være en uoverkommelig opgave at inkludere alle.

Rådet planlægger at arbejde videre med uddannelse i 2017.

Læs mere om Uddannelsesdebatten ved at følge dette link.