Letlæst resumé

Om os

Vi er 19 personer i Det Centrale Handicapråd, og vores formand hedder Anette Laigaard. Rådet arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv, der ligner alle andres. Vi taler med hinanden om gode løsninger for mennesker med handicap. Når vi er enige, fortæller vi politikerne, hvordan de bedst hjælper mennesker med handicap. Det er vigtigt for os, at mennesker med handicap har det godt og selv kan bestemme over deres liv.

Formandens forord

Anette Laigaard har været rigtig glad for at være formand for Det Centrale Handicapråd i 2016. Anette Laigaard siger tak til en masse dygtige mennesker for det arbejde, de gør. Hun synes, at vi skal snakke mere om, hvad et godt liv er for mennesker med handicap, og hvordan man får sådan et. Det er også vigtigt, at vi bruger pengene til mennesker med handicap rigtigt, så der sker en masse gode ting, og folk bliver glade.

Socialministerens forord

Socialminister Mai Mercado vil arbejde for, at flere skal være en del af fællesskabet. Alle skal være med, og alle kan bruges til noget. Det gælder også mennesker med handicap. Hvis der skal være plads til alle, så er der ingen, der må tænke dårligt om mennesker med handicap. Ministeren skriver, at Det Centrale Handicapråds plan om holdninger og handicap kan hjælpe til, at man tænker flere gode ting om mennesker med handicap. Når flere er positive over for mennesker med handicap, bliver det nemmere for mennesker med handicap at få et job eller at tage en uddannelse.

Plan om holdninger

Rådet har lavet en plan for, hvordan vi kan få folk til at tænke positivt om mennesker med handicap. Det vigtigste er, at mennesker med og uden handicap møder hinanden. Når vi møder hinanden, så lærer vi hinanden at kende. Så går vi ikke og tror en masse ting, der ikke passer. Skolen, arbejdet og fritiden er gode steder at møde hinanden. Her synes vi, at man skal gøre noget ekstra.

Vi har også spurgt danskerne, hvad de mener om mennesker med handicap. Mange mener, at en person med handicap ikke kan lave det arbejde, de selv har. Men de fleste synes, at det er godt, at der bliver gjort mere for, at mennesker med handicap kan få et job. Mange mennesker med handicap har selv prøvet at blive behandlet dårligt, uden at der var grund til det.

En gruppe personer er blevet valgt til at arbejde videre med, hvordan planen om holdninger bliver til virkelighed. Det kalder vi en styregruppe.

Arbejde og handicap

Mange mennesker med handicap har ikke noget job. Vi mener, at dem, der gerne vil arbejde, skal have et job. Der er mange grunde til, at folk ikke har et job. Det kan være personlige ting, som gør det svært at arbejde. Det kan også være, at virksomhederne ikke ved nok om at ansætte personer med handicap. Men nogen mennesker med handicap har ikke kræfter til at arbejde. Det er vigtigt for os, at man har et godt liv, selvom man ikke kan arbejde.

Transport og tilgængelighed

Mange mennesker med handicap har brug for hjælp for at komme på arbejde eller besøge deres familie. Det er tit alt for besværligt at bestille transport. Vi har talt med trafikselskaberne om, hvordan det bliver nemmere.

Hvis man sidder i kørestol eller går dårligt, er der flere steder i Danmark, hvor man ikke kan komme med toget. Det synes vi, der skal gøres noget ved. Det vil være godt at gøre det nu. For alle jernbaner i Europa skal snart lave planer for, hvordan alle kan rejse med toget.

Retssikkerhed og tillid

Retssikkerhed betyder, at man bliver behandlet ordentligt af kommunen. Man bliver behandlet ordentligt, hvis man ved, hvad der foregår i ens sag, og selv er med til at bestemme. Det sker desværre ikke altid.

Det Centrale Handicapråd synes, at kommunerne skal invitere folk med handicap til møde. Så kan de selv fortælle, hvad de synes er godt, og hvad de ikke kan lide. Vi har også lavet en liste til kommunerne. Her kan de få gode idéer til, hvordan de møder mennesker med handicap på en god måde. Det bliver nemmere at løse problemerne, hvis kommunerne og mennesker med handicap kan snakke sammen.

Regeringens handicappolitiske redegørelse
Den handicappolitiske redegørelse er en liste. Den viser, hvad regeringen gør for at hjælpe mennesker med handicap. Det Centrale Handicapråd synes, at det er en god liste. Listen betyder, at vi kan følge med i, hvad der bliver gjort for mennesker med handicap. Vi har givet regeringen nogle gode råd til, hvordan listen bliver endnu bedre.

Mål for handicap

Regeringen har lavet en liste med 10 mål for det sociale område. Mennesker med handicap er med i listen for første gang. Det er vi glade for. Så kan vi se, om vi gør tingene godt nok for mennesker, der har brug for hjælp. Desværre viser målene ikke, om folk er glade for deres liv. Målene viser kun, om man har job eller uddannelse. Det Centrale Handicapråd foreslår, at man også ser på, om folk er glade for deres liv.

Inklusion i folkeskolen

Tidligere gik mange børn med handicap i specialskole. Men i dag går mange i almindelige skoler. Det hedder inklusion. Men nogle eksperter synes, at inklusion er et dårligt ord. De synes, at vi skal tale om, at alle elever lærer noget, og om de udvikler sig. Det Centrale Handicapråd synes, det er en god idé. Vi skal bare huske, at nogle elever med handicap har særlige behov. 

De fleste af de børn, der er kommet tilbage til folkeskolen fra en specialskole, har det godt. Det viser en ny undersøgelse. Deres klassekammerater har det også godt. Nogle elever kan godt blive bedre til at være med i undervisningen. Lærerne kan også blive bedre til at lave forskellig undervisning til eleverne i klassen.

Årsmøde

Det Centrale Handicapråd holdt årsmøde i februar 2016. Mødet handlede om rettigheder for mennesker med handicap. For i 2016 var det 10 år siden, at handicapkonventionen blev vedtaget. Konventionen skal sørge for, at mennesker med handicap har et godt liv. De skal have mulighed for at gøre de samme ting som andre mennesker.

På årsmødet talte vi om, hvordan vi kan gøre endnu flere gode ting for mennesker med handicap. Vi talte også om, hvordan de lokale handicapråd kan hjælpe. Det var en god dag med plads til både grin og alvorlig snak. Karen Ellemann, som var socialminister dengang, kom og holdt en tale.