Mobilitet

Personligt ville jeg selv have svært ved at udføre mit job og få min hverdag til at hænge sammen, hvis jeg skulle bestille min transport to dage i forvejen".

Formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, på sin blog, 11. marts, 2015

I Danmark skal det være let for mennesker med handicap at deltage i alle dele af samfundslivet og her spiller transport og mobilitet en stor rolle. Hvis man har et handicap og skal kunne komme på arbejde, deltage i forældremøder, være med i foreningsliv og besøge familie, kræver det, at man nemt kan bruge transportmidler som tog og busser. Derfor har vi sat fokus på mobilitet og at en rejse hænger sammen fra første planlægning, til køb af billet og skift mellem transportmidler. Desværre er der en del udfordringer, viser en undersøgelse vi har lavet af tilgængeligheden til transportudbydernes hjemmesider og -apps. Men der er heldigvis også sket forbedringer – for eksempel i form af kortere bestillingstid hos DSB.

Vi er afhængige af cykler, busser, bil, scootere, taxa, fly eller tog, så snart vi forlader vores hjem. Det gælder de fleste – handicap eller ej. Personlig mobilitet og en rejse, der hænger sammen, er altafgørende for, om personer med handicap kan tage del i samfundslivet. Det er svært at tage et arbejde, deltage i forældremøder, gå til sport, til lægen eller være med i foreningsarbejde, hvis mobiliteten ikke fungerer.

Derfor har vi i Det Centrale Handicapråd valgt at sætte fokus på sammenhængende mobilitet. Det er mere end tilgængelighed til de enkelte transportformer. Overgangene undervejs fra rejsen starter til den slutter, skal også være tilgængelige. Samtidig fokuserer vi på svage punkter i informationen, der skal gøre det muligt at planlægge rejsen. Oplysningerne skal være tilstrækkelige og tilgængelige.

Som del af vores fokus på bedre mobilitet har vi opfordret transport- og bygningsministeren til at sørge for, at de rejsende har den information, de har brug for før og under rejsen. Det kan være spørgsmål som om der er elevator på stationen og om den er i drift og hvad afstanden mellem busholdeplads og togstation er.

Et andet sted, hvor der er brug for overblik, er ved individuel kørsel. Vi har undersøgt muligheden for, at borgere, der skal bestille individuel kørsel, kun skal bruge én indgang, uanset hvilken form for individuel kørsel, de har brug for.

 

Udfordringer – men også forbedringer

Når man tilslutter sig FN’s handicapkonvention, skal man sørge for, at mennesker med handicap kan bevæge sig, så de får størst mulig uafhængighed. Deltagerstaterne skal sørge for, at mennesker med handicap kan færdes på måder og tidspunkter, de selv vælger, og prisen skal også være overkommelig.

Der er mange forskellige udfordringer på det danske transportområde, men der er også sket forbedringer: Blandt andet skal man nu først kontakte DSB 24 timer før afgang, hvis man skal have hjælp på turen. Tidligere skulle man kontakte DSB 48 timer før afgang. Målet er nå ned på 12 timer og til sidst to timer.

 

En gylden mulighed

Fra 1. januar 2015 skal alle EU lande lave en national strategi for, hvordan de vil prioritere tilgængeligheden til togstationer og tog. Det skyldes, at EU-Kommissionen og det Europæiske jernbaneagentur har revideret de tekniske specifikationer (TSI’er), der sørger for, at de europæiske jernbaner har samme tekniske standarder.

Vi mener, at handlingsplanen kan komme til at betyde en stor forskel for tilgængeligheden til togtransport. Men de nye krav gælder kun på togområdet. Vi mener, at der er en gylden mulighed for at se på overgangene til øvrige transportmidler, når man skal lave strategien. Derfor opfordrer vi transport- og bygningsministeren til at tage initiativ til en implementeringsplan for tilgængeligheden til de kollektive transportmidler, som ser på sammenhængen til de øvrige transportmidler.

 

Tilgængelighed til transporthjemmesider og -apps

Både kollektive transportselskaber og taxi- og flyselskaber har flyttet en stor del af deres kommunikation til hjemmesider og apps, så kunderne nemt kan planlægge deres rejser. Men kan mennesker med handicap bruge de digitale løsninger? Vi har undersøgt tilgængeligheden til et udvalg af de transporthjemmesider og -apps, som danskerne bruger.

Desværre viser vores undersøgelse, at tilgængeligheden til hjemmesiderne er dårlig. De apps, vi har kigget på, er derimod godt tilgængelige undtagen en. Men det skyldes de underliggende programmer, som apps bliver bygget i, og ikke et bevidst valg fra udbyderne.

Vi har også kigget på muligheden for at finde information, hvis man har særlige behov som rejsende. Her klarer flyselskaberne sig bedst, togoperatørerne ligger i midten og de regionale trafikselskaber ligger i bund. De undersøgte apps er alle designet til mainstream-brugere. Her kan man ikke finde særlige oplysninger, hvis man har behov for det.

Læs rapporten her: http://www.dch.dk/Nyheder/transporthjemmesider-svært-mennesker-med-handicap

Infografik omkring tilgængelige hjemmesider og apps hos transportselskaber. Flyselskaberne ligger i top, togselskaber har en andenplads og bus-selskaberne er nummer sjok.

Vi mener, at det er kritisk, hvis mennesker med handicap ikke kan bruge trafikoperatørernes digitale løsninger. Men heldigvis var alle meget lydhøre og gav udtryk for, at de vil arbejde på forbedringer, da vi fremlagde resultaterne af undersøgelsen for de virksomheder, vi har undersøgt på et seminar på IT-universitetet i juni.

På seminaret fortalte Maria Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder om, at EU kommissionen er på vej med et forslag om at gøre den offentlige sektors websteder tilgængelige, som kan betyde yderligere krav fra EU på området.

Efterfølgende har Nordjyllands Trafikselskab set på muligheden for at gøre deres hjemmeside mere tilgængelig for mennesker med handicap og Movia er i gang med at udarbejde en ny hjemmeside, som kommer til at leve op til WCAG retningslinjerne for tilgængeligt webdesign.

 

Individuelle kørselsordninger

En vigtig transportform for mange mennesker med handicap er de individuelle kørselsordninger. Ofte er det de samme vogne fra de regionale trafikselskaber, som kører mennesker med handicap uanset om det er kommunale eller regionale ordninger. Men der er forskellige indgang til ordningerne og det er administrativt tungt og forvirrende for den enkelte. Derfor foreslår vi en forenkling af reglerne, så der ikke er forskellige indgange til den samme ydelse, og så regler og kriterier er klare og logiske. Det er vi i dialog med trafikselskaberne om.

 

Vi anbefaler

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:

  • Regeringen inddrager handicaporganisationerne tæt i hele processen med gennemførelsesplanen for EU-forordningen TSI PRM.
  • Regeringen benytter lejligheden til at lave en samlet plan for, at hvordan flere kan bruge den offentlige transport på tværs af transportmidler. Vi anbefaler, at man sætter konkrete mål for, at mennesker med handicap får mulighed for at rejse mellem forskellige steder i landet. Planen bør også sikre, at systemer til billetbestilling og rejseplanlægning er tilgængelige.
  • Der bliver arbejdet målrettet på at kortlægge relevant information om tilgængelighed til transportmidler, stationer med videre. Denne information bør formidles på forskellige platforme og indarbejdes i de planlægnings- og bestillingsværktøjer, som passagererne bruger, så det bliver enkelt og overskueligt at planlægge rejser med et handicap.