Resumé for alle

1. Om os

Det Centrale Handicapråd er et råd på 19 personer. Vi arbejder med emner, der er vigtige for mennesker med handicap. Vi arbejder til dagligt mange forskellige steder og ved derfor mange forskellige ting. Vi arbejder for, at personer med handicap kan leve ligesom alle andre. Og vi arbejder for, at personer med handicap kan bestemme over deres eget liv. Vi holder øje med, om Danmark gør, som FN’s handicap-konvention siger. Vi giver også råd til regeringen, Folketinget og dem der bestemmer. Rådene handler om, hvordan de bedst hjælper mennesker med handicap.
 

2. Sådan gør vi

Vi arbejder for, at mennesker med handicap kan være med i samfundet. Vi har udvalgt nogle områder, som vi arbejder særligt med. Det er blandt andet fordomme, inklusion i folkeskolen og jobs til mennesker med handicap. Så kommer vi med gode råd til regeringen, Folketinget og myndigheder om, hvordan mennesker med handicap kan få det bedre. 

 

3. Presse og sociale medier

Mennesker med handicap kan og vil være med i samfundet. Det er vigtigt, at politikerne, journalister og alle der træffer vigtige beslutninger, ved det. Hvad de gør, har nemlig stor betydning for mennesker med handicap. Derfor prøver vi at få medierne til at skrive om mennesker med handicap. I år har vi blandt andet været i medierne om, at fordomme om handicap koster samfundet dyrt. Vi har også været i medierne om, at mennesker med handicap mangler på tv og i film. 

Vores formand har en blog på vores hjemmeside. Her kan du læse om formandens holdninger.  Vi har også en side på Facebook, hvor vi fortæller om vores arbejde eller ting, som vi synes er vigtige for mennesker med handicap. 
 

4. Forenede Nationer (FN) giver råd til Danmark

FN betyder Forenede Nationer. Det er en sammenslutning af lande, som arbejder for, at alle skal have mulighed for at have et godt liv. FN har lavet handicap-konventionen. Det er en slags lov, som mange lande er blevet enige om. Den fortæller, hvad et land skal gøre, så personer med handicap kan leve ligesom andre og bestemme selv. Danmark skal følge reglerne i handicap-konventionen. Det har vi været til møde med FN om. På mødet gav FN råd til Danmark. Rådene handler om, hvad Danmark gør godt, og hvad Danmark kan gøre bedre for mennesker med handicap. 

 
FN er glade for mange af de ting, Danmark gør. Men de synes også, at der er ting, vi kan gøre bedre: De synes for eksempel, det er dårligt, hvis mennesker med handicap ikke kan komme ind i nye huse og bygninger, fordi de ikke er tilgængelige. 
I Danmark har nogle mennesker med handicap en værge. De kan ikke passe på deres egne penge, så det får de hjælp til. Nogle af de mennesker der har en værge, må ikke stemme ved valg. FN mener, at Danmark skal lave om på loven, så alle kan stemme ved valg.  
 
Vi mener, at Danmark skal gøre de ting, som FN siger. Så bliver Danmark endnu bedre at bo i for mennesker med handicap. 
 

5. Borger og kommune stoler ikke på hinanden

I Det Centrale Handicapråd har vi lavet en undersøgelse i 2015. Den viser, at mange mennesker med handicap ikke synes, kommunerne gør det godt, når de skal have hjælp. Det er svært for mennesker med handicap at tage mod hjælp, hvis de ikke tror, at hjælpen fungerer. Dem i kommunen synes det går bedre, men de synes heller ikke, det er rigtig godt. Borgerne og dem i kommunen er enige om mange ting, der er vigtige for, at det bliver bedre.  

Hvis borger og kommune skal forstå hinanden, er det vigtigt, at de taler sammen. Vi mener, at kommunerne skal invitere nogle af borgerne til møde. Så kan borgerne fortælle om, hvordan det er at have et handicap. Det er vigtigt, at dem som arbejder med mennesker med handicap i kommunerne, ved noget om handicap. Det synes borgerne med handicap, som var med i undersøgelsen.
 

6. Mennesker med handicap og transport

I Danmark skal det være let for mennesker med handicap at være med i samfundet. Man skal kunne tage på arbejde, deltage i forældremøder, gå til sport eller til lægen. Det kræver, at mennesker med handicap kan bruge transportmidler som tog og bus. Det kræver, at både hjemmesider om transport og apps til telefonen er tilgængelige. Men det er de desværre ikke altid. Så kan det for eksempel være svært for en blind at finde ud af, hvornår toget går. Vi har holdt møde med trafikselskaberne om problemerne. De vil heldigvis gerne være med til at gøre det bedre.

 
Mennesker med handicap kan også få problemer, når de skal skifte transportmiddel. Nogle steder er det svært at finde vej, og nogle steder er der ingen elevator. Transportministeren skal lave en stor plan for, at man nemmere kan tage toget, når man har et handicap. Vi har bedt ham om at sørge for, at det også bliver lettere at skifte transportmiddel. 
 
Nogle mennesker med handicap har en kørselsordning og kan blive hentet hjemme i bil af kommunen eller regionen. Vi mener, at de skal have nemmere ved at bestille deres rejser. Vi snakker med trafikselskaberne om, hvordan det kan blive nemmere.
 

7. Inklusion i folkeskolen

Flere børn med handicap skal gå i en almindelig folkeskole sammen med børn uden handicap. Det hedder inklusion. Vi mener, at inklusion er en god idé.  Men god inklusion kan være svært at skabe. Det Centrale Handicapråd vil gerne hjælpe skolerne med god inklusion. 

 
Vi har vist, hvordan skolebestyrelsen kan bruge forældre for at skabe god inklusion. Vi har lavet korte film og et hæfte om, hvordan man kan snakke sammen om inklusion. Det har vi gjort sammen med en organisation, der hedder Skole og Forældre. Det Centrale Handicapråd mener, at det er vigtigt hele tiden at sørge for, at alle børn har det godt og trygt i skolen. 
 

8. Beskæftigelse

Mange mennesker med handicap har svært ved at få job. Vi mener, at flere mennesker med handicap skal have mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. Der kræver ikke nye regler. Der er brug for klare mål og viden om, hvad der virker. 

Vi mener, at arbejdsgiverne og kommunen skal være bedre til at samarbejde. Det er også vigtigt, at man ser på de gode eksempler og lærer af dem. Så kan flere med handicap komme i arbejde. Samtidig er det vigtigt at mennesker der ikke kan arbejde, får førtidspension. 

 

9. Alle mennesker har ret til ferie 

Alle har brug for at komme på ferie en gang i mellem. Det har mennesker med handicap, som bor på botilbud, også. Nogle mennesker på botilbud har brug for ledsager for at kunne tage på ferie. Det vil sige én eller flere personer, der er med på ferien for at hjælpe. Desværre er der meget stor forskel på, hvor meget ferie med ledsager mennesker på botilbud får. I nogle kommuner får de ingen ferie. Vi mener, at alle mennesker har ret til ferie. Loven skal sige tydeligt, hvor meget ferie med ledsagelse man har ret til. 

 

 

10. Demokratisk deltagelse 

I Danmark har nogle mennesker en værge, fordi de har svært ved at bestemme selv. Værgen bestemmer, hvad de kan bruge penge på. Når det er valg til Folketinget eller kommunerne, får nogle af dem, der har en værge, ikke lov til at stemme. De er altså ikke med til at vælge, hvem der bestemmer i Danmark. Vi mener, at den regel skal laves om, så alle kan stemme ved valg. 

Det er også vigtigt, at de politiske partier laver deres hæfter, plakater og hjemmesider tilgængelige. Så kan mennesker med handicap læse dem og forstå dem. Vi mener, at information fra partierne skal være tilgængelig for alle. Det skal også være nemt at afgive stemme, uanset handicap. 
 

11. Adgang til sundhed

Folketinget har besluttet, at mennesker med handicap skal have samme tilbud om sundhed som alle andre. Men sådan er det desværre ikke: Mennesker med handicap er mere syge end andre uden handicap. De lever også mere usundt, og mennesker med psykisk sygdom eller udviklingshæmning lever kortere end andre. Tit skyldes det, at sygdomme hos mennesker med handicap ikke bliver opdaget hurtig nok. Vi ønsker, at Danmark skal forebygge sygdomme hos mennesker med handicap. Hvis man bliver syg, er det vigtigt, at det bliver opdaget så hurtigt som muligt. 
Sundhedssystemet er heller ikke altid klar til at behandle mennesker med handicap. Det kan tit være svært at komme ind med kørestol hos lægen, fysioterapeuten, tandlægen eller psykologen. Vi mener, at det er vigtigt med god tilgængelighed, så man nemt kan få behandling. Desuden er det vigtigt, at læger, tandlæger og psykologer ved noget om mennesker med handicap. 
 

12. Holdningsstrategi

Vi mener, at det er vigtigt at kæmpe mod fordomme om handicap. Fordomme og holdninger til handicap har nemlig stor betydning for, hvilke muligheder mennesker med handicap får. 

Vi har fået til opgave at lave en plan for, hvordan vi bekæmper fordomme om mennesker med handicap. Planen afleverer vi til regeringen. Vi har lavet forskellige undersøgelser og projekter for at se, hvad der giver de bedste resultater til planen. 
Vi har blandt andet ladet unge mennesker med handicap møde kunstnere. Vi har også sendt unge med handicap ud på skolerne for at se, om man kan ændrer børns holdninger til handicap. Vi har også lavet en stor undersøgelse om danskernes holdning til handicap. 
 

13. Årsmøde

Vi holdt vores første årsmøde i februar 2015. Her var 250 eksperter, private, politikere og medlemmer af kommunale handicapråd kommet for at høre om adgang til demokrati og holdninger til handicap.  
Alle skal helst have lige adgang til demokratiet i Danmark. Men det gælder ikke altid mennesker med handicap. Det kan hænge sammen med, hvordan man opfatter handicap i Danmark. Det fortalte flere eksperter i handicap. Manu Sareen, som var socialminister dengang, talte om, hvorfor holdninger er vigtige. Vi fortalte om en undersøgelse af holdninger til mennesker med handicap, som vi har lavet.
Vi håber, at årsmødet kan blive en fast tradition.