Formanden mener

 

9. maj 2017:

Alle skal med online

Internettet og sociale medier er blevet en central del af vores hverdag. De beriger os, men giver også en lang række udfordringer. Jeg gætter på, at vi alle har stået i situationer, hvor vi har haft svært ved at navigere på nettet, er udfordret af at skulle være på konstant eller har været i tvivl om, en kommentar på Facebook skal tolkes ironisk eller alvorligt – jeg har i hvert fald. Men for nogle mennesker er livet online ekstra svært.

En ny rapport fra IT-Universitetet viser, at mennesker med kognitive handicap og udviklingshæmning kan have det så svært i de digitale universer, at de helt fravælger dem. Det er en ganske forståelig strategi for den enkelte, men som samfund er det bare ikke godt nok. Vi skal ikke have en hel gruppe mennesker, som vælger at stå udenfor for ikke at føle sig som ofre eller censurerer sig selv, for ikke at fremstå som en person med handicap online.

Frida fra IT-Universitetets rapport har for eksempel Downs syndrom og vil ikke have profiler på sociale medier, fordi hun i forvejen har svært ved at forstå, hvad folk vil, når de skriver SMS’er eller e-mails til hende. Thomas har en hjerneskade efter at han fik meningitis som lille. Han er også ordblind og er meget omhyggelig med ikke at vise sit handicap på sociale medier, fordi han ikke vil stemples.

Vi både kan og bør gøre mere for at få alle inkluderet i den digitale verden. Det kan for eksempel være at give bedre digital (ud)dannelse til brugerne og til de fagfolk, der arbejder med mennesker med udviklingshæmning og kognitive handicap. Vi kan lave mere simple brugerplatforme eller lukkede grupper, hvor det er lettere at overskue, hvem man taler med. Og vi kan tale åbent om de etiske udfordringer og holdningerne i det digitale landskab.

Det er nærmest blevet en nationalsport at dømme andre ude på nettet, hvis de staver dårligt eller formulerer sig uhensigtsmæssigt. Der skal være plads til for eksempel mennesker med læsevanskeligheder, kognitive handicap og udviklingshæmning online. Det kræver, at vi tænker os om og husker, at mennesker har forskellige forudsætninger, før vi skriver en negativ kommentar eller blokerer en anden debattør.

Men det kræver også en indsats fra firmaerne bag sociale medier og fra handicaporganisationerne...’Intet om os uden os’ har været et handicapslogan i mange år, fordi mennesker med handicap selv bedst ved, hvor skoen trykker. Det Centrale Handicapråd hjælper gerne med at løfte dagsordenen. Eventuelt ved at opfordre sociale medier til at kontakte handicaporganisationerne for at finde gode løsninger.

For først når alle er med, kan vi for alvor begynde at tale om den mangfoldighed, som internettet og de sociale medier gang på gang bliver rost for. Men vi er der altså ikke helt endnu.

Læs ITU-rapporten om digital social inklusion her.

 

17. marts 2017:

Lyt til familierne med børn med handicap!

Familier med børn med handicap må ofte kæmpe en hård kamp for at få hverdagen til at hænge sammen. Hvad familierne ikke behøver er, at kæmpe med det system, som er sat i verden for at hjælpe dem. 

De har store udfordringer, hjælpemidler, dyr specialkost, ekstraudgifter, handicapbil og tilskud til tabt arbejdsfortjeneste. Hvad familierne ikke behøver er, at kæmpe med det system, som er sat i verden for at hjælpe dem. Men det er desværre til tider tilfældet i Københavns Kommune, som nye sager fra Borgercenter Handicap viser.

Der har været røster fremme om at omstrukturere eller helt lukke Borgercenter Handicap. Senest i Politiken tirsdag 14. marts, hvor medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre, Karina Rohrberg Jessen, kraftigt opfordrede socialborgermesteren til at lukke centeret og erstatte det med noget mere velfungerende.

Som formand for Det Centrale Handicapråd og tidligere socialdirektør i Københavns Kommune er jeg helt enig i, at der skal ske forbedringer for familierne med børn med handicap i Københavns Kommune. Jeg er uenig i metoden.

Ny struktur kan nogle gange være løsningen, men omstrukturering suger meget nemt energi fra sagsbehandlingen. Snuptagsløsninger, der ser godt ud på papiret, kan hurtigt vise sig at blive både kortsigtede og dyre – især for familierne.

Jeg mener, at forvaltningen først og fremmest skal lytte til borgerne. Dialogen mangler i betydelig grad i de eksempler, vi har hørt. Sagsbehandlerne skal have tid og viden nok til at møde forældrenes behov. En sagsbehandler kan ikke alt, men hun skal kunne koordinere, så forældrene får tillid til, at forvaltningerne kommer med fælles løsninger, der løser nogle af familiens problemer.

Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer har netop udgivet ni ideer til, hvordan man styrker dialogen mellem borgere med handicap og kommunen i et idékatalog om mere tillid i sagsbehandlingen. Her kan man søge inspiration.

Forældrene har behov for at bruge tid på familien, både deres barn med handicap, men også de andre børn – og på hinanden. Det slider på parforholdet at have et barn med alvorligt handicap: Forældre til børn med handicap bliver oftere skilt, viser tal fra SFI.

Så der er behov for at trække på alle gode kræfter for at bakke op om familierne: Handicaporganisationerne ligger inde med en masse viden om de forskellige handicap. Kommunerne skal spille sammen med handicaporganisationerne, når de tilrettelægger indsatsen, så organisationernes viden og erfaringer kommer familierne til gavn.

Det er lige så vigtigt, at sagsbehandlerne er godt trænede i deres opgave, og hele tiden kan efteruddanne sig og blive dygtigere. Jeg mener, at de skal have stor frihed til at arbejde med bevillingerne på tværs af bestemmelser og forvaltninger, for komplekse problemer kræver viden, fleksibilitet og kreativitet.

Men borgerne ved som regel, hvad de har brug for. Så min opfordring til Borgercenter Handicap er at kigge på de tilfredsundersøgelser, I allerede har. De viser, hvad borgerne er tilfredse med. Lyt til det og arbejd videre ud fra den linje. Det giver energi – og inddragelsen er vigtig og nødvendig.

Min opfordring til politikerne på Københavns Rådhus er, at sætte de dygtige sagsbehandlere fri til at blive endnu dygtigere og lytte til borgerne. Også i et valgår!