Formanden mener

 

17. marts 2017:

Lyt til familierne med børn med handicap!

Familier med børn med handicap må ofte kæmpe en hård kamp for at få hverdagen til at hænge sammen. Hvad familierne ikke behøver er, at kæmpe med det system, som er sat i verden for at hjælpe dem. 

De har store udfordringer, hjælpemidler, dyr specialkost, ekstraudgifter, handicapbil og tilskud til tabt arbejdsfortjeneste. Hvad familierne ikke behøver er, at kæmpe med det system, som er sat i verden for at hjælpe dem. Men det er desværre til tider tilfældet i Københavns Kommune, som nye sager fra Borgercenter Handicap viser.

Der har været røster fremme om at omstrukturere eller helt lukke Borgercenter Handicap. Senest i Politiken tirsdag 14. marts, hvor medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre, Karina Rohrberg Jessen, kraftigt opfordrede socialborgermesteren til at lukke centeret og erstatte det med noget mere velfungerende.

Som formand for Det Centrale Handicapråd og tidligere socialdirektør i Københavns Kommune er jeg helt enig i, at der skal ske forbedringer for familierne med børn med handicap i Københavns Kommune. Jeg er uenig i metoden.

Ny struktur kan nogle gange være løsningen, men omstrukturering suger meget nemt energi fra sagsbehandlingen. Snuptagsløsninger, der ser godt ud på papiret, kan hurtigt vise sig at blive både kortsigtede og dyre – især for familierne.

Jeg mener, at forvaltningen først og fremmest skal lytte til borgerne. Dialogen mangler i betydelig grad i de eksempler, vi har hørt. Sagsbehandlerne skal have tid og viden nok til at møde forældrenes behov. En sagsbehandler kan ikke alt, men hun skal kunne koordinere, så forældrene får tillid til, at forvaltningerne kommer med fælles løsninger, der løser nogle af familiens problemer.

Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer har netop udgivet ti gode råd til, hvordan man styrker dialogen mellem borgere med handicap og kommunen. Her kan man søge inspiration.

Forældrene har behov for at bruge tid på familien, både deres barn med handicap, men også de andre børn – og på hinanden. Det slider på parforholdet at have et barn med alvorligt handicap: Forældre til børn med handicap bliver oftere skilt, viser tal fra SFI.

Så der er behov for at trække på alle gode kræfter for at bakke op om familierne: Handicaporganisationerne ligger inde med en masse viden om de forskellige handicap. Kommunerne skal spille sammen med handicaporganisationerne, når de tilrettelægger indsatsen, så organisationernes viden og erfaringer kommer familierne til gavn.

Det er lige så vigtigt, at sagsbehandlerne er godt trænede i deres opgave, og hele tiden kan efteruddanne sig og blive dygtigere. Jeg mener, at de skal have stor frihed til at arbejde med bevillingerne på tværs af bestemmelser og forvaltninger, for komplekse problemer kræver viden, fleksibilitet og kreativitet.

Men borgerne ved som regel, hvad de har brug for. Så min opfordring til Borgercenter Handicap er at kigge på de tilfredsundersøgelser, I allerede har. De viser, hvad borgerne er tilfredse med. Lyt til det og arbejd videre ud fra den linje. Det giver energi – og inddragelsen er vigtig og nødvendig.

Min opfordring til politikerne på Københavns Rådhus er, at sætte de dygtige sagsbehandlere fri til at blive endnu dygtigere og lytte til borgerne. Også i et valgår!

 

6. marts 2017:

Vigtig signalværdi i diskriminationsforbud

 

Jeg er utrolig glad for, at Folketinget har besluttet at arbejde for et generelt forbud mod diskrimination af mennesker med handicap. Et sådan forbud har længe stået højt på ønskelisten - og det er da også helt absurd, at mennesker med handicap ikke har samme beskyttelse som andre grupper. Som det ser ud nu, er det for eksempel forbudt at afvise en person på en cafe på grund af etnicitet, religion, køn eller seksuel orientering, mens mennesker i kørestol, med førerhund eller udviklingshæmning ikke er beskyttet mod sådan en afvisning. 

Diskriminationsforbuddet sender et utroligt vigtigt signal om ligebehandling, respekt og tolerance.
Det at der overhovedet er brug for en lov, fordi alle mennesker som udgangspunkt ikke bliver behandlet lige er selvfølgelig trist. Men jeg er sikker på, at forbuddet vil gøre diskrimination og ikke mindst bekæmpelsen af den mere håndgribelig, når der kommer en reel mulighed for at klage.

Flere har været bekymret for, hvor omfattende forbuddet bliver i forhold til tilgængelighed. I Det Centrale Handicapråd anbefaler vi en grundig analyse af konsekvenserne af et forbud. Og vi vil selvfølgelig være opmærksomme på, at der i det videre arbejde med forbuddet fortsat er fokus på tilgængelighed, som i mange tilfælde er en forudsætning for, at mennesker med handicap kan deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre.