Formanden mener

 

22. april 2014:

Der er forskel på kommunernes indsats for mennesker med handicap. Det kan man kritisere. Men vi skal først og fremmest hjælpe de dårlige til at blive bedre. Og vi skal insistere på, at de søger og tager imod den hjælp.

 

20. april 2014:

Med tristhed har jeg modtaget meddelelsen om, at Palle Simonsen er gået bort. Et usædvanligt menneske er her ikke mere. Han gode eksempel og mange professionelle og menneskelige kvaliteter vil i årene fremover fortsat inspirere os generelt og i det videre arbejde for at bedre vilkårene for blandt andre mennesker med handicap.

 

11. april 2014:

Mandag Morgen skriver i denne uge om, hvordan det socialpsykiatriske projekt FriNoVa arbejder for at skabe én samlet indgang for sindslidende i Københavns Nordvestkvarter. Projektleder Karoline Kjeldtofts vigtigste allierede i processen er et panel med seks brugere.

 

3. april 2014:

Mennesker med psykisk sygdom kan ikke tegne forsikringer fortæller DR i en dokumentarudsendelse i dag. Men problemet er ikke begrænset til mennesker med psykisk sygdom. Alle bør kunne tegne en forsikring, skriver formanden.

 

28. februar 2014:

”De skal være hjerteligt velkomne til at holde på handicapparkeringspladsen” sagde en kvinde med muskelsvind, under et interview i TV 2 Nyhederne. ”Hvis de også bare vil tage mit handicap.”

I sidste uge vedtog Folketinget, at folk, der parkerer på en handicapparkeringsplads skal straffes med en dobbeltbøde fra 1. marts. Fremover koster det 1.020 kr. at parkere ulovligt på en handicapparkeringsplads og ikke 510 kr.

 

2. januar 2014:

"Folk med handicap stuves sammen". Med den historie på forsiden skød Politiken det nye år i gang. Historien handlede om, at kommunerne i stigende grad bygger store, institutionslignende bokomplekser til mennesker med handicap. En tilgang, vi ellers klart har taget afstand fra for flere årtier siden, fordi den risikerer at føre til, at mennesker med handicap er henvist til at leve i parallelsamfund.

 

29. november 2013:

Når alt for få mennesker med et handicap er i arbejde, behøver det ikke skyldes en modvilje hos arbejdsgiverne mod at ansætte dem. Det kan også være et udtryk for uvidenhed og de fordomme, der følger med. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne møder jobansøgere med handicap.

 

22. november 2013:

Stemmehemmeligheden er helt fundamental i et demokrati. Men mennesker, der har brug for hjælp til at sætte krydset, skal have deres stemmeafgivelse overvåget af en valgtilforordnet og risikerer, at andre vælgere hører, hvad de stemmer på.

 

14. oktober 2013:

En ny analyse viser, at mange uden funktionelt talesprog bliver overset i deres behov for at kommunikere. 

Forestil dig, at du har ondt, men ikke kan fortælle det til nogen. Eller at du forstår alt, hvad der foregår omkring dig, men ikke kan ytre et ord til andre.

 

2. oktober 2013:

Ros til TV2 for at tage fat på det kontroversielle emne inklusion i folkeskolen i deres onsdagsserie “Rita”. Skolen spotter en dreng, der ser ud til at have en form for autisme. Drengen har svært ved at finde ind i de andre børns sociale fællesskab og hvad der sker herfra er højaktuelt.

Vi har 84.000 børn, der modtager specialundervisning. Regeringen har sammen med KL formuleret en målsætning om, at 96 procent af børnene skal gå i almindelig folkeskole. At få det til at lykkes kræver den rette håndtering.

Sider