Om dch.dk

Sådan har vi gjort denne hjemmeside let tilgængelig

Vi forsøger at gøre hjemmesiden www.dch.dk så tilgængelig som muligt for personer med handicap.

Det betyder for eksempel...

  • at man på denne hjemmeside kan navigere udelukkende ved hjælp af tastatur
  • at siderne har titler, der er forståelige og dækkende for indholdet
  • at vi bruger ledetekster på links, der tydeligt beskriver, hvor linket leder hen
  • at der på siden eksplicit er tilknyttet formularfelter, når indholdet kræver input fra brugerne

Vi arbejder på løbende at leve op til gældende standarder. Derfor må du meget gerne kontakte os, hvis du oplever problemer med manglende tilgængelighed her på siden.
Du kan skrive til kommunikationsmedarbejder Mette Dissing Sandahl på mds@dch.dk eller ringe på telefon 33 36 73 31.

 

Tilgængelighedsproblemer på Facebook

Tekster og grafik på Facebook har generelt problemer med at opfylde de krav om tilgængelighed, som man prøver at opfylde på andre hjemmesider. Alligevel har vi valgt at have en Facebook-profil, fordi Facebook er et vigtigt og dagsordensættende medie, som hjælper os med at sprede vores budskaber på en effektiv måde.

Facebooks manglende tilgængelighed giver nogle udfordringer på denne hjemmeside, som man kan se i det vindue, vi har i højre side i nyhedsoversigten (gå til nyhedsoversigten her.) Vinduet gengiver automatisk indhold fra Facebook, og derfor kan der for eksempel være problemer med at forstå grafiske links på Facebook, hvis man bruger skærmlæser.

 

Mulighed for oplæsning

Øverst i højre hjørne i kolonnen på alle sider findes linket "Få teksten læst højt".  Linket henviser til en side, der hedder www.adgangforalle.dk. På dén side ligger der et gratis program, der gør det muligt at få en markeret tekst læst højt. Hvis du vil benytte dig af denne mulighed, er det eneste krav, at din computer har lydkort og tændte højttalere. 

Sådan gør du:

 

  1. Du henter oplæser-funktionen ved at klikke på linket "Få teksten læst højt" i kolonnen i højre hjørne. Så åbner hjemmesiden www.adgangforalle.dk, hvor du først skal downloade en særlig elektronisk fjernbetjening. Her kan du også finde en vejledning i, hvordan du installerer programmet.
     
  2. Når du har downloadet og installeret fjernbetjeningen, åbner du den ved at klikke på filen det sted, hvor du har bedt computeren om at gemme programmet. Så dukker der en lille fjernbetjening op på dit skærmbillede.
     
  3. Du skal evt. lukke og genstarte din browser, før fjernbetjeningen er synlig i browseren.
     
  4. For at få noget læst højt, skal du først markere teksten og derefter trykke på afspil-knappen på fjernbetjeningen.

    Hvis du har spørgsmål til installering af programmet til online oplæsning, skal du benytte kontaktsiden på "Adgang for alle"-siden.