Blogindlæg

Unge med handicap fortjener bedre muligheder for uddannelse

Unge med handicap bør have adgang til en overbygning på STU, som kan give bedre forudsætninger for udvikling og for at komme videre i job, uddannelse eller beskyttet beskæftigelse.

Læs debatindlægget hos Altinget

Skrevet af 

Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd
Britta Bak, direktør, FONDEN UNGES
Anni Sørensen, Landsformand Lev 
Mikkel Holmbäck, adm. direktør, Glad Fonden
Esben L. Kullberg, direktør, Foreningsfællesskabet Ligeværd

Snart er sommerferien slut for landets unge mennesker, og mange vil i august begynde på nye uddannelsesmæssige udfordringer. Nogle unge har tidligt på foråret valgt, hvilken ungdomsuddannelse de skal bruge de kommende år på. Andre har valgt, hvad de vil efter ungdomsuddannelsen. 

Desværre har unge med kognitive handicap ikke mange valg inden for uddannelse og senere beskæftigelse. De særlige tilbud, der findes, resulterer ikke i et eksamensbevis til brug for videre uddannelse eller beskæftigelse. Det giver reelt de unge meget få uddannelsesmuligheder og ringere forudsætninger for at komme i ordinær eller beskæftigelse på særlige vilkår og for at præge eget liv. Det betyder, at flere end nødvendigt bremses i at forsøge sig selv og bidrage til samfundsøkonomien.

Efter grundskolen henvises mange unge med kognitive handicap til den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU. Den har ifølge Undervisningsministeriet ”til formål, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.” 

Ifølge Danmarks Statistik har 4848 unge under 25 år gennemført ungdomsuddannelsen STU fra 2012 til 2019. Udviklingen i antallet er steget støt gennem årene. 

 

Døren lukker i
STU er et fantastisk tilbud til unge med særlige behov, men det er ikke alt, hvad disse unge behøver af uddannelse. For nogle unge er STU’en måske endda en blindgyde. I dag findes der nemlig ingen overbygningsuddannelse til unge, som afslutter en STU. Døren lukker simpelthen efter endt uddannelse, og de unge har ikke brugbare papirer på deres kompetencer eller mulighed for fortsat at udvikle sig til at deltage på arbejdsmarkedet på den ene eller anden måde. 

Der er derfor brug for en overbygning på STU’en og en fortsættelse af uddannelsesforløbet, som kan åbne uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige døre for denne gruppe unge. 

 

Desværre har unge med kognitive handicap ikke mange valg inden for uddannelse og senere beskæftigelse. De særlige tilbud resulterer ikke i et eksamensbevis til brug for videre uddannelse eller beskæftigelse. Det giver dermed meget få uddannelsesmuligheder og ringere forudsætninger for at komme i ordinær eller beskæftigelse på særlige vilkår.

 

Brug for regulerede vilkår
En lang række eksempler viser, at det kan lade sig gøre. Glad Fonden, Lev, Fonden Unges og Foreningsfællesskabet Ligeværd har erfaringer fra egne indsatser og projekter, som dokumenterer, at man med den rette indsats kan skabe relevante og udviklende forløb. Men meget er bygget op omkring kortvarige stats- og fondsbevillinger, og vi risikerer, at viden går tabt over natten, hvis og når finansieringen forsvinder. 

Derfor er det vigtigt at sikre en formelt forankret overbygning på STU. Regulerede vilkår kan give de unge stabilitet i deres uddannelse som fundament for meningsfuld beskæftigelse.
 
Der kan være flere måder at strikke en generel STU-overbygning sammen på, og én løsning er ikke mere rigtig end andre. Det vigtigste er, at overbygningen tilbydes bredt til alle unge med handicap.

STU-elever er sårbare, når det handler om uddannelse. Men muligheden for at udvikle sig, blive god til noget og skabe sig en tilværelse, må vi ikke frarøve nogen – uanset om vi taler om ordinær beskæftigelse, fleksjob eller beskæftigelse på særlige vilkår med udgangspunkt i førtidspension. Det er derfor vigtigt, at vi ikke taber unge på gulvet, som kunne gennemføre en særligt tilrettelagt overbygning. Den kan nemlig være grundlaget for en mere meningsfuld tilværelse.

En overbygning på STU vil give flere af de unge muligheden for at prøve ting af i samarbejde med virksomheder og kommuner, og det kan i sig selv øge livskvaliteten for de unge at have meningsfulde aktiviteter at stå op til. 

 

Vi har som samfund en økonomisk forpligtelse til at gøre, hvad vi kan, for at give alle borgere – uanset forudsætninger – en meningsfuld tilværelse. Det sker bedst via gode og brede uddannelses- og udviklingsmuligheder til alle unge.

 

Samfundet tjener på det
Der er lavet mange beregninger på, hvad samfundet tjener på at få borgere i beskæftigelse på alt fra det ordinære jobmarked til fleksjob og beskæftigelse på særlige vilkår med udgangspunkt i førtidspension. Tallene peger alle på, at al beskæftigelse er værdifuld for den enkelte og for samfundet. Vi sparer penge på ikke at skulle køre beskæftigelsesindsatser på kryds og tværs, og livsmodet hos unge med handicap, som hos alle andre borgere, stiger, når de oplever at kunne bidrage. 

Vi har dermed som samfund også en økonomisk forpligtelse til at gøre, hvad vi kan, for at give alle borgere – uanset forudsætninger – en meningsfuld tilværelse. Det sker bedst via gode og brede uddannelses- og udviklingsmuligheder til alle unge.

Vi må i en tid med fokus på målbarhed, konkurrenceevne og resultater huske på, at uddannelse har en værdi i sig selv. Selvom det ikke altid fører til job, giver uddannelse unge med handicap andre værdifulde ting i livet såsom interesser, ny viden og lyst til at deltage i nye fællesskaber. Det menneskelige udviklingspotentiale er derfor en uddannelsesmæssig investering værd.