Efter høring og COWI-analyse er der ingen tvivl: Mere fleksibelt uddannelsessystem kan betale sig, både menneskeligt og økonomisk

I Fællessalen på Christiansborg var der bemærkelsesværdig enstemmighed: Det er investeringen værd at give studerende med handicap bedre muligheder for at gennemføre deres uddannelse ved at gøre uddannelserne mere fleksible og lave helhedsorienterede studieplaner allerede fra starten af studiet. 

”Vi står ved en skillevej. Vi kan gå den stilstående vej og lade stå til med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge. Eller vi kan vælge at lægge en mere fleksibel vej, hvor der bliver plads til flere, og vores samfund bliver rigere på talent, rummelighed og kroner-ører,” lød det indledningsvist fra Formand for Det Centrale Handicapråd, Liselotte Hyveled. 

Høringen er blevet taget på initiativ af Det Centrale Handicapråd, fordi der de seneste år har været en faldende andel af unge med handicap, som har taget en uddannelse. De sidste 10 år er andelen af børn og unge under 17 år med ADHD/ADD, autismediagnoser, tilpasningsreaktioner og angst fordoblet. Og det er netop den gruppe med psykiske handicap, der har sværest ved at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. 

For eksempel skal man søge handicapdispensation efter hvert semester, selvom der ikke er ændringer i ens handicap, og der er for eksempel ikke mulighed for at gå i praktik på nedsat tid.

”Alle skal have muligheden for at tage en uddannelse,” lød det efterfølgende fra Ulla Tørnæs, uddannelsesordfører for Venstre. 

”Ja, vi står ved en skillevej. Jeg fornemmer, at der er bred politisk opbakning til det her, så jeg glæder mig til at høre, hvad det er, vi har brug for at få ændret. For det er en fantastisk business case.” 

Businesscasen lyder helt præcist på 12,7 mia. i samfundsøkonomisk gevinst ved at løfte 10 procent studerende med kognitive og psykiske handicap et uddannelsestrin. det viser en rapport, som Det Centrale Handicapråd udgav i samarbejde med COWI.

Læs mere om rapporten her

Ordførere og uddannelsesinstitutioner enige 

Den afsluttende paneldebat viste tydeligt, at der er fælles fundament for politiske ændringer. Charlotte Bromann Mølbæk, handicapordfører for SF, Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti og Ulla Tørnæs (V) gav udtryk for, at de vil gå videre med de politiske forslag om mere fleksible uddannelsessystemer og helhedsorienterede studieplaner. 

Inden da havde formændene for professionshøjskolerne og universiteterne, Stefan Herman og Anders Bjarklev, også givet udtryk for vigtigheden af helhedsorienterede studieplaner og at gøre uddannelserne mere fleksible, så det i fremtiden bliver muligt, at alle med evnerne kan tage mulighed for at tage en videregående uddannelse. 

”Det er en stor belastning, at man hele tiden skal søge dispensation. Man føler sig som en byrde, og det tager tid og giver usikkerhed. Der er rigtig store dokumentationskrav. Derfor skal vi nu omsætte det i praksis, så de studerende kan koncentrere sig om at studere,” lød det fra Anders Bjarklev. 

”Vi skal kigge på fleksibiliteten i uddannelserne, så man kan forlænge praktiktiden, hvis man har behov for at gå på nedsat tid.”

Studerende med handicap er udfordret på universiteterne

Antoniett Vebel Pharao fortalte om sine som oplevelser som studerende med handicap. At det udover at være hårdt at starte som studerende, føles som at bære rundt på en ekstra rygsæk, fordi man skal en masse ekstra ting som studerende med handicap for eksempel søge om handicapdispensation til hvert eneste semester og være sikker på, at universitet er tilgængeligt, hvis man for eksempel sidder i en kørestol som Antoniett.  

”Det bliver fedt, når vi kan blive hjulpet af med vores handicaprygsæk og bare kan koncentrere os om at være studerende,” lød det fra hende på høringen. 

Fakta om studerende med handicap: 

•    Der er en markant stigning af unge med psykiske lidelser. Andelen af børn og unge under 17 år med ADHD/ADD, autismediagnoser, tilpasningsreaktioner og angst er mere end fordoblet de sidste 10 år. (Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingsenhed, 2020)

•    Der er en markant lavere uddannelsesgrad hos unge med psykiske eller kognitive handicap. 80 % af de 25-årige uden psykiske handicap har gennemført en ungdomsuddannelse, hvorimod tallet kun er 54% for unge med psykisk handicap. Og det er kun en tredjedel af de 25-årige med ADHD, der har gennemført en ungdomsuddannelse. (Arbejdernes Erhvervsråd (2019)

•    Uddannelsessystemet er ikke indrettet på en måde, der giver plads til unge med psykiske eller kognitive handicap. 64% oplever, at deres handicap er en hindring for at opnå samme fagligt udbytte som deres medstuderende. Og 60 % har manglet støttemuligheder for at gennemføre sin uddannelse på lige fod med andre. (Perspektiv og Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) (2019)

•    Manglende uddannelse har altid konsekvenser for beskæftigelsesgraden, men dette er især gældende for mennesker med et handicap. (VIVE, 2020)

 

Derfor anbefaler Det Centrale Handicapråd 

•    At der laves generelle regler, som sætter rammer for videregående uddannelsesinstitutioners dispensationsmuligheder, så det er muligt for personer med handicap at gå i praktik på nedsat tid og for eksempel forlænge praktikperioden i stedet (ECTS-point). 

•    At det bliver muligt for eksempel at gå i praktik uden at miste sit handicaptillæg. 

•    Det bør undersøges, hvordan reglerne for kompenserende ordninger også kan gælde i forbindelse med praktik eller erhvervsarbejde under studiet. I dag gælder reglerne for kompenserende ordninger, der er relevante for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet ikke praktikanter og studentermedhjælpere.