Mennesker med handicap må ikke holdes uden for sundhedsvæsnet
Det må ikke være en funktionsnedsættelse som afgør, om screening og behandling er muligt i det danske sundhedsvæsen. Det bragte Politiken den 13. september 2020 et debatindlæg om, skrevet af formand Liselotte Hyveled.
Debatindlægget er bragt i Politiken søndag den 13. september 2020.
Af Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd
I Politiken den 9. september 2020 læste jeg om Gitte Reckendorff Nielsen, der ikke kunne få foretaget en screeningundersøgelse for brystkræft, idet hun ikke kunne stå op og derved placere sit bryst i maskinen. Gitte Reckendorff Nielsen sidder i kørestol og kan ikke stå op.
Som formand for Det Centrale Handicapråd er jeg desværre ikke overrasket over, at sådanne historier bringes frem i lyset.
Tilbage i 2014 viste en undersøgelse om sociale og helbredsmæssige forhold blandt mennesker med handicap fra Statens Institut for Folkesundhed, at mennesker med handicap generelt har en dårligere helbredstilstand og kortere levetid, end tilfældet er for mennesker uden handicap. Undersøgelsen skal gentages i 2021, og mon ikke den vil vise de samme resultater?
I hvert fald har en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Danske Handicaporganisationer, også omtalt i Politiken den 9. september, betonet problematikken, eftersom flere end hver fjerde med handicap har problemer med at deltage i de anbefalede undersøgelser for kræft.
Balancen i folkesundheden skal genoprettes, så ingen sættes uden for døren på grund af en funktionsnedsættelse.
Helt generelt mangler vi viden på området, og derfor har Det Centrale Handicapråd bl.a. igangsat en rundspørge, som har til formål at indsamle erfaringer og initiativer, der kan sikre, at mennesker med handicap i større grad kan deltage i screeningsprogrammer. Resultaterne ligger klar i efteråret og skal bruges til at udbrede de gode eksempler og løsninger på reelle tilbud om at deltage i screeningsprogrammerne.
For Det Centrale Handicapråd er det nemlig ikke tilstrækkeligt, at alle danskere bare får det samme tilbud – tilbuddet skal jo samtidig understøttes af lige adgang til at benytte dem. Det er ikke holdbart, at mennesker som Gitte Reckendorff Nielsen reelt ikke har mulighed for at deltage i screeningsprogrammerne, fordi maskiner, lokaler og systemer ikke er indrettet hertil.
Det er afgørende for mennesker med handicap, at de barrierer, som holder dem væk fra sundhedsvæsnets tilbud, bliver nedbrudt ved hjælp af målrettede tiltag. Balancen i folkesundheden skal genoprettes, så ingen sættes uden for døren på grund af en funktionsnedsættelse.